- Forhandler

Philip Morris International

PMI persondatapolitik - forhandler

Vi tager persondatabeskyttelse alvorligt. Denne politik fortæller dig hvem vi er, hvilke oplysninger om dig vi indsamler, og hvad vi gør med dem. For yderligere oplysninger klik på ”læs mere her” under hvert punkt.

Læs også vores betingelser for brug af de serviceydelser, du er interesseret i. Her gives der yderligere oplysninger om, hvordan vi driver forretning samt eventuelle restriktioner, der måtte være gældende.

Vi har et forretningmæssigt forhold til dig eller din arbejdsgiver; f.eks. fordi du eller din arbejdsgiver sælger, reklamerer for eller forhandler PMI-produkter (eller yder support til disse aktiviteter). Denne politik giver dig detaljer om de oplysninger, vi indsamler i forbindelse med vores forretningsforhold, og hvordan vi anvender disse oplysninger.

Hvem er vi?

Vi er en del af Philip Morris International. Vores kontaktdetaljer (navn, adresse, osv.) har du modtaget separat på tidspunktet for indsamlingen af dine oplysninger (eller da vi bekræftede modtagelsen heraf), eksempelvis i et opslag i en app eller på en hjemmeside, eller i en e-mail eller i en kontrakt med dig, indeholdende et link til denne politik.

  • PMI: Philip Morris International, en førende international tobakskoncern. Koncernen består af et antal selskaber eller ”koncernselskaber”.
  • PMI-koncernselskaber: Ethvert medlem af Philip Morris International-koncernen er et ”PMI-koncernselskab”. “Vi” (eller “os” eller “vores”) henviser til det PMI-koncernselskab, der som den første indsamlede oplysninger om dig.
  • PMI-produkt: betyder et af vores eller et andet PMI-koncernselskabs produkter.

Hvordan indsamler vi oplysninger om dig?

Vi kan indsamle oplysninger om dig på forskellige måder.

  • Du kan afgive oplysninger direkte til os (f.eks. ved at underskrive en kontrakt, udfylde en formular eller ved at ringe til os).
  • Vi kan indsamle oplysninger automatisk (f.eks. når du anvender en PMI-app eller hjemmeside).
  • Vi kan indhente oplysninger fra tredjeparter (f.eks. offentligt tilgængelige oplysninger på sociale medieplatforme såsom LinkedIn, Facebook og Twitter).

I denne politik benævner vi alle de metoder, hvorved du er i kontakt med os for "PMI-berøringsflader". PMI-berøringsflader omfatter både fysiske (f.eks. PMI-kontorer, detailbutikker og arrangementer) og digitale (f.eks. e-mailkorrespondance, apps og hjemmesider) berøringsflader.

Vi kan indsamle oplysninger om dig, som du selv har afgivet. Det vil typisk ske når du:

  • tilmelder dig vores database som medlem (det kan eksempelvis ske ved personlig henvendelse, via en app eller online);
  • forhandler eller yder rådgivning om PMI-produkter eller tjenester, f.eks. i en detailbutik;
  • indgår en aftale med os om at sælge, reklamere for eller forhandle PMI-produkter (eller yde support til disse aktiviteter);
  • downloader eller anvender digitale PMI-berøringsflader (f.eks. en app eller en hjemmeside);
  • kontakter os via en PMI-berøringsflade, eller pr. e-mail, via de sociale medier eller pr. telefon;
  • registrerer en enhed hos os;
  • indmelder en forbruger som medlem af vores database;
  • abonnerer på en PMI-panelportal;
  • tilmelder dig som modtager af PMI-pressemeddelelser, e-mailnotifikationer eller markedskommunikation;
  • deltager i PMI-undersøgelser eller (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen) PMI-konkurrencer eller reklamefremstød; eller
  • besøger vores kontorer eller deltager i arrangementer afholdt af et PMI-koncernselskab.

Vi kan indsamle oplysninger om dig på automatisk vis. Det vil typisk ske når du:

  • besøger vores kontorer (f.eks. ved videoovervågning og log over adgang til bygninger);
  • arbejder i eller besøger en detailbutik, der sælger PMI-produkter (f.eks. ved at indsamle dine data, når du betaler, eller via sensorer i butikken, der er tilkoblet mobilteknologi);
  • deltager i arrangementer afholdt af et PMI-koncernselskab (f.eks. når du foretager køb eller salg på arrangementet) eller via sensorer på stedet, der er tilkoblet mobilteknologi;
  • kommunikerer med os (f.eks. gennem en PMI-berøringsflade eller en social medieplatform);
  • anvender PMI-berøringsflader (f.eks. via en trackingmekanisme i en app eller på en hjemmeside); eller
  • laver offentlige opslag på sociale medieplatforme, som vi følger (f.eks. for at vi kan forstå den offentlige mening eller svare på forespørgsler vedrørende PMI-produkter).

Vi kan også indsamle oplysninger om dig automatisk ved brug af cookies og lignende sporingsteknologi via digitale PMI-berøringsflader. De specifikke cookies og teknologier, der anvendes, afhænger af den pågældende PMI-berøringsflade. Vil du vide mere om cookies (herunder Google analytics cookies) og lignende teknologier anvendt på en berøringsflade, herunder hvordan du kan acceptere eller afvise cookies, så læs venligst cookie-politikken, der er tilgængelig via den pågældende berøringsflade.

Hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen, kan vi indhente oplysninger om dig fra tredjeparter. Det kan omfatte oplysninger delt mellem PMI-koncernselskaberne, offentligt tilgængelig profilinformation (såsom dine præferencer og interesser) på tredjeparts sociale medie-sider (såsom LinkedIn, Facebook og Twitter), samt markedsføringslister indhentet fra tredjeparts markedsføringsbureauer.

Vi kan også indsamle oplysninger om dig i andre sammenhænge, som vi oplyser dig om på det givne tidspunkt.

Hvilke oplysninger indsamler vi om dig?

Vi kan indsamle forskellige former for oplysninger om dig:

  • oplysninger, der er nødvendige for at administrere vores forhold til dig, din arbejdsgiver eller repræsentant
  • oplysninger, der er nødvendige for at forhandle eller yde rådgivning om PMI-produkter eller -tjenester (f.eks. for at ekspedere ordrer)
  • oplysninger, der er nødvendige for at yde support på PMI-produkter og tjenester eller for at yde garantiservice
  • oplysninger om, hvad du beskræftiger dig med i forretningen i forhold til vores kunder, PMI-produkter eller os (f.eks. indmelde kunder som medlemmer af vores database, udføre garantiservice, udstille PMI-produkter og butiksmateriale, osv.)
  • oplysninger, du afgiver til os i kontrakter, på formularer eller i undersøgelser, eller når du interagerer med os på digitale berøringsflader.
  • oplysninger om dine besøg på vores kontorer, i vores butikker eller på vores arrangementer
  • oplysninger, du afgiver til os i forbindelse med kontakt med kundeservice (f.eks. telefonopkald, e-mails, osv.)
  • oplysninger om dine præferencer og interesser
  • oplysninger, der er nødvendige for at bekræfte din alder, identitet og eventuelle bemyndigelse til at handle på vegne af din arbejdsgiver

Oplysninger, som vi indhenter direkte fra dig, vil fremgå tydeligt af den kontekst, du afgiver dem i.

Eksempelvis:

  • afgiver du, når du bestiller et produkt gennem en af vores PMI-berøringsflader, navn, kontakt- og faktureringsoplysninger samt produkterne, du har valgt, således at vi kan ekspedere din ordre;
  • afgiver du, såfremt vi har et forhandlerforhold, dit navn, kontaktdetaljer og faktureringsoplysninger, således at vi kan administrere vores forhold til dig eller din arbejdsgiver og opfylde vores kontrakt med dig eller din arbejdsgiver;
  • kan du afgive oplysninger om dine produktpræferencer og -interesser, således at vi kan tilbyde dig produkter og tjenester, som er af interesse for dig;
  • kan vi indsamle oplysninger, der gør det muligt for os at bekræfte din alder, f.eks. kopi af ID-papirer eller et ansigtsfoto af dig.
  • kan du sende os et fotografi af, hvordan du udstiller PMI-produkter eller butiksmateriale;
  • kan du svare på tekstbeskeder;
  • kan du indmelde en forbruger som medlem af vores database; f.eks. for at vi kan udføre garantiservice

Oplysninger, som vi indsamler automatisk, omfatter generelt:

  • detaljer om dit besøg eller dit opkald (såsom tidspunkt og varighed);
  • for så vidt angår vores kontorer, butikker eller på arrangementer (herunder i områder i din umiddelbare nærhed), hvor ofte du besøger os, hvilke områder du besøger og hvor længe, samt hvilke køb du foretager;
  • din brug af digitale PMI-berøringsflader (såsom sider du besøger, den side du kom fra og den side du gik videre til, da du forlod siden, anvendte søgeord eller links, du har klikket på på berøringsfladen); og
  • din enhed (såsom din IP-adresse eller unique device identifier, lokation, detaljer om eventuelle cookies, som vi kan have lagret på din enhed).

Oplysninger, som vi indsamler fra tredjeparter, vil generelt bestå af offentligt tilgængelige informationer (såsom dine præferencer og interesser), eksempelvis fra offentlige opslag på sociale medier.

Til hvilke formål anvender vi oplysninger om dig og på hvilket retsgrundlag?

I dette afsnit beskriver vi de formål, til hvilke vi anvender personoplysninger. Dette er dog en global politik, og i de lande, hvor lovgivningen begrænser eller forbyder visse aktiviteter beskrevet i denne politik, vil vi ikke anvende oplysninger om dig til disse formål i det pågældende land.

Med forbehold af ovenstående anvender vi oplysninger om dig til følgende formål:

  • At overholde lovbestemte forpligtelser, såsom at bekræfte din alder, identitet og detailhandlerstatus, genenmføre ”kend din leverandør”-checks og administrere vores kontraktforhold med dig eller din arbejdsgiver
  • Overholdelse af lovkrav, såsom opbevaring og brug af dine registreringer i forbindelse med eventuelle forudsete tvister, til det formål at opnå juridisk rådgivning eller rådgivning fra andre rådgivere
  • Til det formål at sælge produkter til dig, herunder at ekspedere dine ordrer og gennemføre dine betalinger
  • Til det formål at yde salgsrelaterede tjenester til dig, herunder at behandle dine forespørgsler og at yde garantiservice
  • At oplyse dig om opdateringer, salgsfremstød, arrangementer og administrere relaterede aspekter af vores samarbejde, herunder administrere loyalitetsprogrammer, bistå dig med at hjælpe voksne forbrugere med deres konti, og (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen) loyalitetsprogrammer, produktforbedringer, markedsundersøgelser, udvikling af markedsføringsstrategier og tilpasning af din oplevelse af butikker, der sælger PMI-produkter, og i forbindelse med arrangementer
  • Registrere voksne forbrugere i vores database; f.eks. for at markedsføre vores produkter
  • For at understøtte ovenstående, herunder at administrere din eller din arbejdsgivers konti, at gøre det muligt for dig at anvende PMI-berøringsflader og (eventuelt) sælge, reklamere for og forhandle PMI-produkter (eller understøtte disse aktiveteter), at kommunikere med dig, at tilpasse din oplevelse af PMI-berøringsflader, til administrative formål eller fejlfinding, generelle registreringsformål og styring af din adgang til systemer, som du har fået adgang til
  • Til det formål at gennemføre analyser og forbedringer, herunder forbedringer af PMI-produkterne, kontorer, butikker og arrangementer samt de oplysninger vi (eller vores koncernselskaber) giver vores kunder og leverandører
  • Til det formål at vi og vores forretningspartnere kan oplyse dig om potentielle muligheder for at blive involveret i markedsføringen af PMI-produkter
  • Til andre formål, som vi meddeler dig om eller som vil fremgå af konteksten, hvor indsamlingen af oplysninger om dig finder sted første gang

     

    Retsgrundlaget for vores brug af oplysninger om dig er en af følgende (som vi forklarer mere specifikt under ”Læs mere her”):
  • for at opfylde en lovbestemt pligt, som vi er underlagt; eller
  • for at gennemføre en kontrakt, som du er part i;
  • til legitime forretningsformål, som ikke tilsidesætter dine interesser i at beskytte dine oplysninger;
  • hvor ingen af ovenstående punkter gælder, dit samtykke (som vi vil indhente, før vi behandler oplysningerne).

Formålene til hvilke vi anvender dine oplysninger samt de tilhørende indsamlingsmetoder og retsgrundlaget for anvendelse er som følger:

 Formål
 Indsamlingsmetode og retsgrundlag for behandling

Overholdelse af myndighedskrav

  • bekræftelse af din alder, identitet og detailhandlerstatus
  • skatte- og regnskabsmæssige forpligtelser
  • handelssanktioner
  • baggrundscheck
  • styring af sundhed og sikkerhed
  • anmodninger om aktindsigt fra myndigheder
  • interessekonflikter
  • opbevaring af kontrakter og tilhørende dokumenter, hvori der kan være henvist til dig
  • undersøgelse af indberettede påstande om ureglementeret adfærd 

Disse oplysninger afgives generelt direkte af dig til os.

Vi anvender oplysningerne, fordi de er nødvendige for at vi kan overholde lovkrav om alene at sælge til voksne mennesker og for at overholde myndighedskrav (herunder skatte- og regnskabsmæssige krav), at føre regnskaber og beregne skat, overholde handelssanktioner, overholde sikkerheds- og sundhedslovgivning (som kan omfatte registrering af hændelser), generere rapporter, imødekomme anmodninger om aktindsigt fra myndigheder samt administrere interessekonflikter, eller, for så vidt angår lande, der ikke har sådanne lovkrav, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at sælge vores produkter alene til voksne mennesker og at drive vores forretning i henhold til krav om god forretningsmæssig praksis, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

Sælge vores produkter

  • ekspedere ordrer (herunder fremsende kvitteringer)
  • gennemføre dine betalinger
  • yde garantiservice  

Disse oplysninger afgives generelt direkte af dig til os eller eventuelt gennem din arbejdsgiver (typisk navn, rolle, adresse, e-mailadresse, betalingsoplysninger, korrespondance).

Vi bruger oplysningerne til at opfylde vores kontraktlige forpligtelser over for dig eller din arbejdsgiver som køber af vores produkter.

 

Yde salgsrelaterede tjenester

  • behandle dine forespørgsler
  • korrespondere med dig
  • generel administration og fejlfinding
  • administrere loyalitetsprogrammer
  • administrere forretningsforholdet

Disse oplysninger afgives generelt direkte af dig til os eller gennem din arbejdsgiver.

Vi anvender oplysningerne, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at yde salgsrelaterede tjenester til dig eller din arbejdsgiver, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

Erhvervsfremme og administration af forretningsforholdet (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen)

  • oplyse dig om relevante opdateringer, reklamefremstød og arrangementer
  • administrere vores forretningsforhold
  • registrere voksne forbrugere i vores databaser
  • bistå dig med at hjælpe voksne forbrugere med deres konti
  • forstå dine præferencer (f.eks. hvilke produkter og arrangementer, du kan være interesseret i eller som måske passer bedre til dine behov)
  • administrere loyalitetsprogrammer
  • invitere dig til at deltage i og for at administrere undersøgelser og markedsanalysekampagner
  • gennemføre markedsanalyser
  • udvikle markedsføringsstrategier
  • administrere markedsføringskampagner
  • tilpasse din oplevelse på PMI-berøringsflader (f.eks. at tilpasse dit besøg med en hilsen til dig eller forslag, der kunne have din interesse)  

Det vil typisk være en kombination af oplysninger, som du afgiver til os (f.eks. dit navn og dine kontaktoplysninger samt brug af sociale medier); oplysninger, som vi indsamler automatisk (f.eks. ved brug af teknologi til overvågning af PMI-berøringsflader) og (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen) oplysninger, som vi indhenter fra tredjeparter (f.eks. offentlige opslag på sociale medier).

Vi anvender oplysningerne, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at administrere vores forretningsforhold og fortælle dig om vores forretning, produkter og arrangementer, at drive PMI-berøringsfladerne og at tilpasse oplevelserne til dig på disse måder, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

Erhvervsfremme og administration af forretningsforholdet (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen)

  • give dig oplysninger om, og at administrere, PMI-koncernselskaber, deres markedsføring, produkter og tjenester, butikker, arrangementer og regulering af tobaksprodukter samt at udvikle og forbedre værktøjer til at forfølge disse formål

Det vil typisk være en kombination af oplysninger, som du afgiver til os (f.eks. dit navn og dine kontaktoplysninger samt brug af sociale medier); oplysinger, som vi indsamler automatisk (f.eks. ved brug af cookies og lignende teknologier) og (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen) oplysninger, som vi indhenter fra tredjeparter (f.eks. offentlige opslag på sociale medier).

Vi anvender oplysningerne, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at oplyse dig om disse forhold, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

I visse lande, hvor det kræves i henhold til lovgivningen, sender vi dig alene materiale elektronisk, såfremt vi har dit samtykke hertil.

Erhvervsledelse

  • generel organisationsmæssig administration og bogholderi
  • administration af forhandlercyklus (fra antagelse til udtrædelse)
  • besøgsadministration og registrering
  • administration og gennemførelse af arrangementer, uddannelsesforløb og compliance-programmer
  • korrespondance vedrørende vores forretningsforhold med dig eller din arbejdsgiver, herunder behandling af dine forespørgsler
  • udvikling, implementering og vedligeholdelse af IT-systemer
  • opretholdelse af sikkerhed for systemer, enheder og bygninger
  • driften af kontaktdatabaser og samarbejdsværktøjer
  • opretholdelse af et sikkert arbejdsmiljø
  • opretholdelse af sikkerheden for PMI-koncernselskabers ansatte, kunder, leverandører, besøgende og ejendom  

Disse oplysninger afgives generelt direkte af dig til os eller gennem din arbejdsgiver.

Vi anvender oplysningerne, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at drive vores forretning, administrere vores forretningsforhold med dig eller din arbejdsgiver og opretholde sikkerheden og integriteten i vores bygninger og IT-systemer, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

Overvågning af sikkerhed og systemer

  • eventuel verificering, adgangskontrol og logs
  • overvågning af PMI-systemer, enheder, internet og e-mail, som du har fået adgang til
  • overvågning af adgang til PMI-lokaliteter, leverancer til PMI-koncernselskaber, og sikkerhedsrelaterede processer på vores lokaliteter  

Disse oplysninger indsamles automatisk på forskellig vis, såsom ved automatiserede systemer og overvågning, samt videoovervågning og lydoptagelser af visse telefonopkald på vores lokaliteter.

Vi anvender oplysningerne, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at sikre fortrolighed, integritet og sikkerhed i vores fysiske og digitale infrastruktur og på vores lokaliteter, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

Support i forbindelse med alle ovenstående formål

  • at administrere dine konti
  • at gøre det muligt for dig at anvende PMI-berøringsflader (f.eks. tilladelse til at forblive logget på en berøringsflade, som er reserveret alene til autoriserede brugere, at administrere din sprog-præference, knytte din indkøbskurv til dig)
  • korrespondere med dig
  • forbedre din oplevelse, eksempelvis ved at foreslå produkter, som kan være egnede for dig (f.eks. baseret på tidligere ordrer)
  • administration og fejlfinding 

Det vil typisk være en kombination af oplysninger, som du afgiver til os (typisk dit navn, password (eller lignende)) og oplysinger, som vi indsamler automatisk (f.eks. oplysninger om din enhed, samt cookies og lignende sporingsteknologier).

Vi anvender oplysningerne svarende til formålet herfor. Eksempelvis hvor vi administrerer din konto til at understøtte et køb eller for at yde service efter salg, anvender vi oplysningerne til at gennemføre vores kontraktforpligtelse over for dig som køber af vores produkter; hvor vi administrerer din konto til at vise dig vores produkter, støtter vi markedsføringen, og dermed anvender vi dem, fordi vi har en ligitim forretningsinteresse i at markedsføre vores produkter, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

Forretningsanalyser og forbedringer

  • således at vi og vores forretningspartnere kan oplyse dig om potentielle muligheder for at blive involveret i markedsføringen af PMI-produkter
  • at gennemføre analyser og forbedringer (herunder af PMI-produkter, systemer, processer, kontorer, butikker, der sælger PMI-produkter, uddannelse, arrangementer, digitale PMI-berøringsflader samt de oplysninger vi (eller vores koncernselskaber) giver dig, din arbejdsgiver eller vores kunder) 

Det vil typisk være en kombination af oplysninger, som du afgiver til os; oplysinger som vi indsamler automatisk og (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen) oplysninger, som vi indhenter fra tredjeparter.

Vi anvender oplysningerne, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at analysere og forbedre vores forretning, vores produkter, systemer, processer, kontorer, butikker, uddannelse, arrangementer, PMI-berøringsflader og de oplysninger, vi kommer med, og at invitere andre til at blive involveret i markedsføringen af PMI-produkter, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.


Hvor vi ikke baserer vores oplysninger om dig på nogen af ovenstående, vil vi indhente dit samtykke, før vi behandler oplysningerne (hvilket klart vil fremgå af konteksten).

I visse tilfælde kan vi anvende oplysninger om dig på måder, der ikke er beskrevet ovenfor. Hvor dette er tilfældet, vil vi fremsende en supplerende persondatapolitik, der forklarer en sådan brug. Du bør læse en sådan eventuel supplerende politik sammen med denne politik.

Hvem deler vi dine oplysninger med og til hvilke formål?

Vi kan dele dine personoplysninger med:

  • PMI-koncernselskaber;
  • tredjeparter, som leverer produkter eller tjenester til PMI-koncernselskaber eller til dig (f.eks. rådgivere, udbydere af betalingstjenester, udbringningstjenester, revisorer og udbydere af oplysningstjenester);
  • PMI-koncernselskabers nøje udvalgte forretningspartnere og annoncører (i områder forbundet med vores produkter eller i overensstemmelse med deres stil og image), således at de kan kontakte dig med tilbud, som de mener kan have interesse for dig, i henhold til dine præferencer for handelsprogrammer, uddannelsesmateriale og uddannelse; og
  • øvrige tredjeparter, hvor dette kræves eller er tilladt i henhold til lovgivningen (f.eks. myndigheder og professionelle rådgivere).

Deling af oplysninger med andre PMI-koncernselskaber

  • Oplysninger om dig vil blive delt med Philip Morris International Management SA (baseret i Lausanne, Schweiz), hvor den centrale administration af behandlingen af personoplysninger for PMI-koncernselskaber finder sted. Dine oplysninger kan også blive delt med Philip Morris International IT Service Centre Sàrl (baseret i Lausanne, Schweiz) som er teknologiudbyder for PMI-koncernselskaberne. Philip Morris International Management SA og (i det omfang de har adgang) Philip Morris International IT Service Centre Sàrl behandler dine oplysninger til alle de formål, der er beskrevet i denne politik.
  • Dine oplysninger kan blive delt med det PMI-koncernselskab, der er ansvarlig for det land, hvori du bor (såfremt det ikke er det PMI-koncernselskab, som indledningsvis indsamlede oplysningerne) til alle de formål, der er beskrevet i denne politik.
  • Dine oplysninger kan blive delt med et hvilket som helst PMI-koncernselskab, som du kontakter eller handler med (f.eks. hvis du sælger produkter eller tjenester til andre PMI-koncernselskaber eller rejser til andre PMI-kontorer, mens du har et forretningsforhold med et PMI-koncernselskab).

Du kan finde oplysninger om PMI-koncenselskaber og de lande, hvor de findes, her.

Deling af oplysninger med tredjeparter

  • Vi kan dele dine oplysninger med tredjeparter, som leverer produkter eller tjenester til PMI-koncernselskaber eller til dig (f.eks. rådgivere, udbydere af betalingstjenester, udbringningstjenester, detailhandlere, produktinstruktører, udbydere af oplysningstjenester samt udbydere af aldersverifikation).
  • Vi kan dele dine oplysninger med PMI-koncernselskabers nøje udvalgte tredjeparts forretningspartnere og annoncører (der udbyder produkter, som du måske forbinder med vores produkter, fordi de har et lignende image eller en lignende stil eller funktion), således at de kan kontakte dig med tilbud om produkter, tjenester eller med reklamer, som de mener, kunne have interesse for dig, i henhold til dine præferencer.
  • Vi kan dele dine oplysninger med øvrige tredjeparter, hvor det kræves eller er tilladt i henhold til lovgivningen, f.eks.: tilsynsmyndigheder, offentlige myndigheder; som svar på en forespørgsel fra en politimyndighed eller andre embedsmænd; når vi anser deling heraf for at være nødvendig eller passende for at forebygge fysisk skade eller økonomisk tab eller i forbindelse med en undersøgelse af en mistanke om eller faktisk ulovlig aktivitet; samt i forbindelse med organisatoriske omstruktureringer.

Hvor kan dine oplysninger blive sendt hen?

Som i alle multinationale selskaber, overfører PMI-koncernselskaberne oplysninger globalt. Dermed kan dine oplysninger blive overført globalt (såfremt dine oplysninger er indsamlet inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (”EØS”), betyder det, at dine oplysninger kan blive overført til lande uden for EØS).

Når oplysninger anvendes som beskrevet i denne politik, kan dine oplysninger blive overført inden for eller uden for det land eller område, hvor de er indsamlet, herunder til et land eller område, der ikke har tilsvarende standarder for databeskyttelse.

PMI-koncernselskaber inden for EØS overfører personoplysninger til PMI-koncernselskaber uden for EØS. Eksempelvis for det formål at drive en global forretning. I alle tilfælde vil overførsel ske:

  • på baggrund af Europakommissionens afgørelser om tilstrækkelighed;
  • i henhold til passende sikkerhedsforanstaltninger, eksempelvis EU's Standardkontraktbestemmelser; eller
  • hvor det er nødvendigt for at opfylde forpligtelser i henhold til en kontrakt indgået mellem dig og os (eller implementeringen af præ-kontraktuelle tiltag på din opfordring) eller til at gennemføre eller opfylde en kontrakt indgået i din interesse mellem os og en tredjepart, som eksempelvis i forbindelse med rejsearrangementer.

I alle tilfælde vil der blive taget passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger i disse lande eller områder, i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

Vi implementerer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger, som vi opbevarer, mod uautoriseret videregivelse, brug, ændring eller undergang. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, anvender vi kryptering og andre teknologier, der hjælper med at sikre de oplysninger, du afgiver. Vi kræver ligeledes, at vores tjenesteudbydere overholder strenge databeskyttelses- og sikkerhedskrav.

Hvor længe opbevares dine oplysninger?

Vi opbevarer dine oplysninger så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, der ligger til grund for indsamlingen af de pågældende oplysninger. Herefter vil de blive slettet. Opbevaringsperioden afhænger af formålet til hvilket oplysningerne er indsamlet. Bemærk, at du i visse tilfælde har ret til at anmode os om at slette oplysningerne. Desuden er vi i visse tilfælde juridisk forpligtede til at opbevare oplysningerne; eksempelvis til skattemæssige eller regnskabsmæssige formål.

Normalt opbevarer vi oplysninger på baggrund af de kriterier, der er beskrevet i tabellen nedenfor:

 Type
 Forklaring/typisk opbevaringskriterie
  • oplysninger vedrørende administrationen af forretningsforholdet med forhandleren (forhandler anvender digitale berøringsflader og er kontaktbar)  

De fleste oplysninger i din forhandlerprofil opbevares så længe vores forhandlerforhold med dig varer ved. Dog kan visse elementer på din profil, såsom historik over gennemførte opgaver, din historik over præmieindløsning eller din købshistorik, blive forældet efter en periode, så vi sletter dem automatisk efter fastsatte perioder, der er passende i forhold til det formål, til hvilke de blev indsamlet.

  • oplysninger vedrørende administrationen af forretningsforholdet med forhandleren (forhandler er inaktiv på digitale berøringsflader)

Dette er samme scenarie som ovenfor, dog således at du ikke har anvendt digitale berøringsflader over en længere periode (typisk 2 år), og vi vil slette din adgang til den digitale platform og slette de registreringer, vi har vedrørende din brug heraf (medmindre de falder ind under et andet formål for behandling, såsom registrering af dine ordrer). Begrundelsen herfor er, at vi dermed antager, at du foretrækker ikke længere at anvende den digitale platform.

  • forhandler (ikke kontaktbar)

Såfremt du har registreret dig som forhandler, men dine kontaktoplysninger ikke virker, så vil vi opbevare dine oplysninger i en periode på typisk 6 måneder for at give dig mulighed for at vende tilbage og rette oplysningerne.

  • forhandler (ufuldstændige registreringer)

Såfremt du påbegynder registrering af dig selv som forhandler, men ikke færdiggør processen, så vil vi ikke opbevare dine oplysninger.

  • bogholderi og betalingsregnskab

Vi opbevarer registre over fakturaer, salg, køb, betalinger foretaget og modtaget samt dokumenter til støtte herfor (f.eks. kontrakter og e-mails) i overensstemmelse med selskabsmæssige og skattemæssige krav, typisk 11 år. Vi opbevarer ligeledes checks, som vi har gennemført af vores leverandører så længe, som det kræves for at overholde lov- og myndighedskrav.

  • besøgsregister

Såfremt du besøger vores lokaliteter, opbevares et besøgsregister, typisk for en periode på 3 år.

  • videoovervågning

Såfremt du besøger vores lokaliteter, opbevares der videoovervågningsmateriale heraf, typisk for en periode på nogle få dage og op til nogle få uger, afhængig af det spifikke formål med optagelserne. 

  • markedsanalyser

Såfremt du ikke er registreret i vores database, og vi anvender offentligt tilgængelige oplysninger om dig for at få kendskab til markedet eller dine præferencer, vil vi opbevare oplysningerne i en kort periode for at gennemføre den pågældende markedsanalyse.

  • køb og garanti

Såfremt du foretager køb, vil vi opbevare detaljerne herom, så længe det kræves for at gennemføre salget og for at overholde eventuelle lovkrav (f.eks. til skattemæssige eller regnskabsmæssige formål). Såfremt du også registrerer en garanti på et PMI-produkt, vil vi opbevare detaljerne herom, så længe det er relevant i forhold til den pågældende garanti.

  • kundeservice
Såfremt du kontakter kundeservice, vil vi registrere sagen (herunder detaljer omkring din forespørgsel og vores svar) og opbevare denne så længe det er relevant for vores forhold; eksempelvis såfremt du får brug for at få rådgivning om, hvordan du anvender en digital berøringsflade, eller såfremt dine seneste forespørgsler måtte være relevante. Andre registreringer, der er relevante for kundeservice (f.eks. en automatisk optagelse af en telefonsamtale, hvor du beder om at blive viderestillet til en detailbutik), kan være relevante indtil mere permanente registreringer er foretaget og vil derfor alene blive opbevaret midlertidigt.
  • systemauditeringslogs
Systemauditeringslogs opbevares typisk for en periode på nogle få måneder.
  •  forretningsanalytik
Forretningsanalytiske data indsamles typisk automatisk, når du bruger en PMI-berøringsflade og bliver kort efter anonymiseret/sammenlagt.

Hvilke rettigheder og valg har du?

Du kan have nogle af eller alle nedenstående rettigheder for så vidt angår de oplysninger vi opbevarer om dig:

  • anmode os om at få adgang til dem;
  • anmode os om at rette, opdatere eller slette dem;
  • anmode os om at begrænse vores brug heraf, i visse tilfælde;
  • gøre indsigelse mod vores brug heraf, i visse tilfælde;
  • trække dit samtykke til brugen heraf tilbage;
  • dataportabilitet, i visse tilfælde;
  • fravælge vores brug af dem til direkte markedsføring; og
  • indgive klage til den relevante tilsynsmyndighed i dit land (såfremt en sådan findes).

Vi gør det nemt for dig at udøve disse rettigheder, såsom links, hvor du kan afmelde dig, og angivelse af kontaktadresser i beskeder, du modtager fra os eller ved at anvende henvende dig til os som beskrevet under punktet "Hvem kan jeg rette spørgsmål til?" i slutningen af denne politik.

Visse mobilapplikationer, som vi tilbyder, kan også sende dig push-beskeder, eksempelvis om nye produkter eller tjenester. Du kan deaktivere disse beskeder i dine indstillinger på din telefon eller i appen.

Dine rettigheder afhænger af lovgivningen i det land, du bor i. Såfremt du bor inden for EØS, har du de rettigheder, der er angivet i skemaet nedenfor. Bor du uden for EØS, kan du kontakte os (se punktet “Hvem kan jeg rette spørgsmål til?") for at få yderligere oplysninger.

Rettigheder for så vidt angår de oplysninger vi opbevarer om dig
Yderligere detaljer (bemærk: visse juridiske begrænsninger gælder for alle disse rettigheder)
  • anmode os om at få adgang til dem

Dette indebærer bekræftelse af:

  • hvorvidt vi behandler oplysninger om dig;
  • vores navn og kontaktdetaljer;
  • formålet med behandlingen;
  • involverede kategorier af oplysninger;
  • kategorier af enheder, som vi deler oplysninger med, og hvor en enhed befinder sig uden for EØS og ikke drager fordel af Europakommissions afgørelser om tilstrækkelighed, har passende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger;
  • (såfremt vi er i besiddelse heraf) kilden til oplysningerne, såfremt vi ikke har indsamlet dem fra dig;
  • (i det omfang vi gør dette, hvilket du vil være blevet oplyst om) eksistensen af automatiseret beslutningstagning, herunder profilering, som medfører retsvirkninger for dig, eller væsentligt påvirker dig på lignende vis, og oplysninger om den logik, der er anvendt, samt væsentligheden og de forudsete konsekvenser af en sådan behandling for dig; og
  • kriterier for fastsættelse af den periode, hvori vi opbevarer oplysningerne.

På din anmodning fremsender vi en kopi af de oplysninger om dig, som vi anvender (forudsat at dette ikke påvirker andres rettigheder og frihedsrettigheder).

  • anmode os om at rette eller opdatere dem

Dette gælder, såfremt oplysningerne, som vi opbevarer, er forkerte eller ufuldstændige.

  • anmode os om at slette dem

Dette gælder såfremt:

  • de oplysninger, vi opbevarer, ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, vi anvender dem til;
  • vi anvender oplysningerne på baggrund af dit samtykke, og du kan trække dit samtykke tilbage (i så fald vil vi huske ikke at kontakte dig igen, medmindre du beder os slette alle oplysninger om dig, i hvilket tilfælde vi vil respektere dit ønske);
  • vi anvender oplysningerne på baggrund af legitime interesser, og vi ikke finder at vi, såfremt du gør indsigelse, har en overordnet interesse i fortsat at anvende dem;
  • oplysningerne er ulovligt indsamlet eller anvendt; eller
  • en lovbestemt pligt skal overholdes.
  • anmode os om at begrænse vores brug heraf

Dette rettighed gælder, midlertidigt mens vi undersøger din sag, såfremt du:

  • bestrider korrektheden af de oplysninger, vi anvender; eller
  • har gjort indsigelse mod vores brug af oplysninger på baggrund af legitime interesser

     (såfremt du gør brug af denne ret, vil vi oplyse dig herom, såfremt vi anvender oplysningerne igen).

    Denne rettighed gælder også såfremt;

  • vores brug er ulovlig og du modsætter dig sletning af oplysningerne; eller
  • vi ikke længere har brug for oplysningerne, men du har brug for dem for at godtgøre en påstand.
  • at gøre indsigelse mod vores behandling heraf

Du har i den forbindelse to typer rettigheder:

  • såfremt vi anvender dine oplysninger til direkte markedsføring: du kan ”framelde” dig (uden at du behøver retfærdiggøre det), og vi vil efterkomme din anmodning; og
  • såfremt vi anvender dine oplysninger på baggrund af legitime interesser til formål ud over direkte markedsføring, kan du gøre indsigelse mod brugen heraf til sådanne formål med en forklaring på din specifikke situation, og vi vil behandle din indsigelse.

 

  • trække dit samtykke til behandlingen heraf tilbage

Dette gælder, såfremt retsgrundlaget for vores brug af dine oplysninger er dit samtykke. I sådanne tilfælde vil det klart fremgå af konteksten.

  • dataportabilitet

Såfremt:

  • du har afgivet oplysninger til os; og
  • vi anvender disse oplysninger i en automatiseret proces, og på baggrund af enten dit samtykke eller for at opfylde en kontraktforpligtelse over for dig,

så er du berettiget til at modtage oplysninger fra os i et almindeligt anvendt format og berettiget til at anmode os om at overføre oplysningerne til en anden dataansvarlig, såfremt det teknisk set er realiserbart for os at gøre dette.

  • indgive klage til den relevante tilsynsmyndighed i dit land

Hvert land i EØS skal have en eller flere myndigheder til dette formål. 

Du kan finde kontaktdetaljerne her:

http://ec.europa.eu/justice/data-protection/bodies/authorities/index_en.htm

For andre lande, se venligst hjemmesiden for dit lands myndighed.

Landespecifikke punkter

Afhængig af i hvilket land, du befinder dig, kan du have visse yderligere rettigheder.

  • Såfremt du befinder dig i Frankrig, har du ret til at instruere os om, hvordan vi skal behandle oplysninger, vi opbevarer om dig, i tilfælde af din død (specielt hvorvidt vi skal opbevare eller slette dem, og hvorvidt andre skal have ret til at se dem). Du kan:
  1. udstede en generel instruks til en digital tjenesteudbyder registreret hos den franske databeskyttelsesmyndighed (”CNIL”) (denne instruks gælder for behandlingen af alle oplysninger om dig); eller
  2. give os en specifik instruks, der alene gælder for vores anvendelse af dine oplysninger.

Dine instrukser kan kræve overførsel af dine oplysninger til en tredjepart (men hvor oplysningerne indeholder oplysninger om andre, betyder vores forpligtelse til også at respektere deres privatliv, at vi ikke kan efterkomme dine instrukser fuldt ud). Du kan udpege en tredjepart som ansvarlig for at sikre, at dine instrukser følges. Såfremt du ikke udpeger en tredjepart, vil dine arvinger (medmindre du angiver andet i dine instrukser) være berettiget til at udøve dine rettigheder over dine oplysninger efter din død:

  1. for at administrere dit bo (hvorved dine arvinger kan få adgang til dine oplysninger for at identificere og indhente oplysninger, som kan være nyttige for at administrere boet, herunder digitale effekter eller data, der kan anses for værende familieminder, som kan overføres til dine arvinger); og
  2. for at sikre, at parter, der anvender dine oplysninger, bliver oplyst om din død (for at lukke din konto og begrænse brugen og opdateringen af dine oplysninger).

Du kan til enhver tid ændre eller trække dine instrukser tilbage. For yderligere oplysninger om behandlingen af dine personoplysninger i tilfælde af din død, se venligst Lov 78-17 af 6. januar 1978, artikel 40-1. Når du dør, vil du i sagens natur holde op med at bruge din konto, og vi vil slette dine personoplysninger i overensstemmelse med vores politik (se nærmere under punktet "Hvor længe opbevares dine oplysninger?").

Hvem kan du rette spørgsmål til?

Såfremt du har spørgsmål eller ønsker at udøve en rettighed, kan du finde kontaktdetaljer på PMI-koncernselskaberne og eventuelt navnet på den databeskyttelsesansvarlige, her. Kontaktdetaljerne vil også fremgå af eventuel kommunikation, som et PMI-koncernselskab måtte fremsende til dig.

Såfremt dit land har en databekyttelsesmyndighed, er du berettiget til at kontakte denne myndighed, såfremt du har spørgsmål. Såfremt det pågældende PMI-koncernselskab ikke kan hjælpe dig med dit spørgsmål, har du også ret til at søge afgørelse hos en national domstol.

Ændringer af denne persondatapolitik

Vi kan opdatere denne politik (og eventuelle tillæg hertil) fra tid til anden. Vi vil oplyse dig om ændringer hertil, hvor dette kræves i henhold til lovgivningen.

Senest ændret den 27. marts 2018. Du kan finde tidligere versioner af politikken her.