- Forbruger

Philip Morris International

PMI persondatapolitik - forbruger

Vi tager persondatabeskyttelse alvorligt. Denne politik fortæller dig hvem vi er, hvilke oplysninger om dig vi indsamler, og hvad vi gør med dem. For yderligere oplysninger klik på ”læs mere her” under hvert punkt.

Læs også vores betingelser for brug af de serviceydelser, du er interesseret i. Her gives der yderligere oplysninger om, hvordan vi driver forretning samt eventuelle restriktioner, der måtte være gældende.

Hvem er vi?

Vi er en del af Philip Morris International. Vores kontaktdetaljer (navn, adresse, osv.) har du modtaget separat på tidspunktet for indsamlingen af dine oplysninger (eller da vi bekræftede modtagelsen heraf), eksempelvis i et opslag i en app eller på en hjemmeside, eller i en e-mail med et link til denne politik.

  • PMI: Philip Morris International, en førende international tobakskoncern. Koncernen består af et antal selskaber eller ”koncernselskaber”.
  • PMI-koncernselskaber: Ethvert medlem af Philip Morris International-koncernen er et ”PMI-koncernselskab”. “Vi” (eller “os” eller “vores”) henviser til det PMI-koncernselskab, der som den første indsamlede oplysninger om dig.
  • PMI-produkt: betyder et af vores eller et andet PMI-koncernselskabs produkter.

Hvordan indsamler vi oplysninger om dig?

Vi kan indsamle oplysninger om dig på forskellige måder.

  • Du kan afgive oplysninger direkte til os (f.eks. ved at udfylde en formular eller ved at ringe til os).
  • Vi kan indsamle oplysninger automatisk (f.eks. når du anvender en PMI-app eller hjemmeside).
  • Vi kan indhente oplysninger fra tredjeparter (f.eks. offentligt tilgængelige oplysninger på sociale medieplatforme såsom Facebook og Twitter).

I denne politik benævner vi alle de metoder, hvorved du er i kontakt med os for "PMI-berøringsflader". PMI-berøringsflader omfatter både fysiske (f.eks. detailbutikker og arrangementer) og digitale (f.eks. apps og hjemmesider) berøringsflader.

Vi kan indsamle oplysninger om dig, som du selv har afgivet. Det vil typisk ske når du:

  • tilmelder dig vores database som medlem (det kan eksempelvis ske ved personlig henvendelse, via app eller online);
  • køber PMI-produkter eller tjenester i en detailbutik;
  • downloader eller anvender digitale berøringsflader (f.eks. en app eller en hjemmeside);
  • kontakter os via en berøringsflade, eller pr. e-mail, via de sociale medier eller pr. telefon;
  • registrerer en enhed hos os;
  • abonnerer på en PMI-panelportal;
  • tilmelder dig som modtager af PMI-pressemeddelelser, e-mailnotifikationer eller markedskommunikation;
  • deltager i PMI-undersøgelser eller (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen) PMI-konkurrencer eller reklamefremstød; eller
  • deltager i arrangementer afholdt af et PMI-koncernselskab.

Vi kan indsamle oplysninger om dig på automatisk vis. Det vil typisk ske når du:

  • besøger en detailbutik, der sælger PMI-produkter (f.eks. ved at indsamle dine data, når du betaler, eller via sensorer i butikken, der er tilkoblet mobilteknologi);
  • deltager i arrangementer afholdt af et PMI-koncernselskab (f.eks. når du foretager køb eller via sensorer på stedet, der er tilkoblet mobilteknologi):
  • kommunikerer med os (f.eks. gennem en berøringsflade eller en social medieplatform);
  • anvender PMI-berøringsflader (f.eks. via en trackingmekanisme i en app eller på en hjemmeside); eller
  • laver offentlige opslag på sociale medieplatforme, som vi følger (f.eks. for at vi kan forstå den offentlige mening eller svare på forespørgsler vedrørende PMI-produkter).

Vi kan også indsamle oplysninger om dig automatisk ved brug af cookies og lignende sporingsteknologi via digitale PMI-berøringsflader. De specifikke cookies og teknologier, der anvendes, afhænger af den pågældende PMI-berøringsflade. Vil du vide mere om cookies (herunder Google analytics cookies) og lignende teknologier anvendt på en berøringsflade, herunder hvordan du kan acceptere eller afvise cookies, så læs venligst cookie-politikken, der er tilgængelig via den pågældende berøringsflade.

Hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen, kan vi indhente oplysninger om dig fra tredjeparter. Det kan omfatte oplysninger delt mellem PMI-koncernselskaberne, offentligt tilgængelig profilinformation (såsom dine præferencer og interesser) på tredjeparts sociale medie-sider (såsom Facebook og Twitter), samt markedsføringslister indhentet fra tredjeparts markedsføringsbureauer.

Vi kan også indsamle oplysninger om dig i andre sammenhænge, som vi oplyser dig om på det givne tidspunkt.

Hvilke oplysninger indsamler vi om dig?

Vi kan indsamle forskellige former for oplysninger om dig:

  • oplysninger, der er nødvendige for at ekspedere dine ordrer
  • oplysninger, der er nødvendige for at yde garantiservice
  • oplysninger du afgiver på formularer eller i undersøgelser
  • oplysninger om dine besøg i vores butikker eller på vores arrangementer
  • oplysninger som du afgiver, når du ringer til vores kundecentre
  • oplysninger om dine præferencer og interesser
  • oplysninger, der er nødvendige for at bekræfte din alder

Oplysninger, som vi indhenter direkte fra dig, vil fremgå tydeligt af den kontekst, du afgiver dem i. Eksempelvis:

  • når du bestiller et produkt gennem en af vores berøringsflader, afgiver du navn, kontakt- og betalingsoplysninger samt produkterne, du har valgt, således at vi kan ekspedere din ordre;
  • kan du afgive oplysninger om dine produktpræferencer og -interesser, således at vi kan tilbyde dig produkter og tjenester, som er af interesse for dig;
  • såfremt du aftaler et møde med os (eller nogen som yder support på vores produkter og tjenester), kan vi indsamle dit navn og dine kontaktoplysninger;
  • kan vi indsamle oplysninger, der gør det muligt for os at bekræfte din alder, f.eks. kopi af identitetsdokument eller et ansigtsfoto af dig.

    Oplysninger, som vi indsamler automatisk, omfatter generelt:

  • detaljer om dit besøg eller dit opkald (såsom tidspunkt og varighed);
  • for så vidt angår butikker eller arrangementer (herunder i områder i din umiddelbare nærhed), hvor ofte du besøger os, hvilke områder du besøger og hvor længe, samt hvilke køb du foretager;
  • din brug af digitale PMI-berøringsflader (såsom sider du besøger, den side du kom fra og den side du gik videre til, da du forlod siden, anvendte søgeord eller links, du har klikket på på berøringsfladen); og
  • din enhed (såsom din IP-adresse eller unique device identifier, lokation, detaljer om eventuelle cookies, som vi kan have lagret på din enhed).

Oplysninger, som vi indsamler fra tredjeparter, vil generelt bestå af offentligt tilgængelige profilinformationer (såsom dine præferencer og interesser), eksempelvis fra offentlige opslag på sociale medier.

Til hvilke formål anvender vi oplysninger om dig og på hvilket retsgrundlag?

I dette afsnit beskriver vi de formål, til hvilke vi anvender personoplysninger. Dette er dog en global politik, og i de lande, hvor lovgivningen begrænser eller forbyder visse aktiviteter beskrevet i denne politik, vil vi ikke anvende oplysninger om dig til disse formål i det pågældende land.

Med forbehold af ovenstående anvender vi oplysninger om dig til følgende formål:

  • Til det formål at overholde regulatoriske forpligtelser, såsom at verificere din alder og status som bruger af vores produkter
  • Til det formål at sælge produkter til dig, herunder at ekspedere dine ordrer og gennemføre dine betalinger
  • Til det formål at yde salgsrelaterede tjenester til dig, herunder at behandle dine forespørgsler og at yde garantiservice
  • Til det formål at markedsføre vores produkter (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen), herunder at administrere loyalitetsprogrammer, foretage produktforbedringer, gennemføre markedsundersøgelser, udvikle markedsføringsstrategier, administrere markedsføringskampagner samt at tilpasse dine oplevelser i butikker, der sælger PMI-produkter, og på arrangementer
  • Til det formål at vi og vores forretningspartnere kan oplyse dig om potentielle muligheder for at blive involveret i markedsføringen af PMI-produkter
  • Til det formål at understøtte ovenstående, herunder at administrere din konto, at gøre det muligt for dig at anvende PMI-berøringsflader, at kommunikere med dig, at administrere dine aftaler med os eller nogen, der yder support til vores produkter og tjenester (eksempelvis for så vidt angår et nyt produkt eller service efter salg), at tilpasse din oplevelse på PMI-berøringsflader samt til administrative formål og fejlfinding
  • Til det formål at gennemføre analyser og forbedringer, herunder forbedringer af PMI-produkterne, butikker og arrangementer samt de oplysninger vi (eller vores koncernselskaber) giver vores kunder
  • Til andre formål, som vi meddeler dig om eller som vil fremgå af konteksten, hvor indsamlingen af oplysninger om dig finder sted første gang

    Retsgrundlaget for vores brug af oplysninger om dig er en af følgende (som vi forklarer mere specifikt under ”Læs mere her”):

  • for at opfylde en lovbestemt pligt, som vi er underlagt; eller
  • for at gennemføre en kontrakt, som du er part i;
  • for legitime forretningsformål, som ikke tilsidesætter dine interesser i at beskytte oplysningerne;
  • hvor ingen af ovenstående punkter gælder, dit samtykke (som vi vil indhente før vi behandler oplysningerne).

Formålene til hvilke vi anvender oplysningerne om dig samt de tilhørende indsamlingsmetoder og retsgrundlaget for anvendelse er som følger:

 Formål
 Indsamlingsmetode og retsgrundlag for behandling

Overholdelse af myndighedskrav

  • verificere din alder og status som bruger af vores produkter  

Disse oplysninger afgives generelt direkte af dig til os.

Vi anvender oplysningerne, fordi de er nødvendige for at vi kan overholde lovkrav om alene at sælge til voksne mennesker, eller, i lande, hvor der ikke findes et sådant lovkrav, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at sælge vores produkter alene til voksne mennesker, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger om dig.

Sælge vores produkter

  • ekspedere ordrer (herunder fremsende kvitteringer)
  • gennemføre dine betalinger
  • yde garantiservice 

Disse oplysninger afgives generelt direkte af dig til os (typisk navn, adresse, e-mailadresse, betalingsoplysninger).

Vi bruger oplysningerne til at opfylde vores kontraktlige forpligtelser over for dig som køber af vores produkter.

 

Yde salgsrelaterede tjenester

  • behandle dine forespørgsler
  • korrespondere med dig
  • generel administration og fejlfinding
  • administrere loyalitetsprogrammer

Disse oplysninger afgives generelt direkte af dig til os.

Vi anvender oplysningerne, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at yde salgsrelaterede tjenester til vores kunder, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

Markedsføre vores produkter (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen)

  • forstå dine præferencer (f.eks. hvilke produkter og arrangementer, du kan være interesseret i eller som måske passer bedre til dine behov) og, hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen, markedsføring til dig personligt
  • administrere loyalitetsprogrammer
  • invitere dig til at deltage i og for at administrere undersøgelser og markedsanalysekampagner
  • gennemføre markedsanalyser
  • udvikle markedsføringsstrategier
  • administrere markedsføringskampagner
  • tilpasse din oplevelse på PMI-berøringsflader (f.eks. at tilpasse dit besøg med en hilsen til dig eller forslag, der kunne have din interesse)  

Det vil typisk være en kombination af oplysninger, som du afgiver til os (f.eks. dit navn og dine kontaktoplysninger samt brug af sociale medier); oplysninger, som vi indsamler automatisk (f.eks. ved brug af teknologi til overvågning af PMI-berøringsflader) og (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen) oplysninger, som vi indhenter fra tredjeparter (f.eks. offentlige opslag på sociale medier).

Vi anvender oplysningerne, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at markedsføre vores produkter, at drive PMI-berøringsfladerne og at tilpasse oplevelserne til dig på disse måder, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

Markedsføre vores produkter (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen)

  • give dig oplysninger om, og at administrere, PMI-koncernselskaber, deres markedsføring, produkter og tjenester, butikker, arrangementer og regulering af vores produkter samt at udvikle og forbedre værktøjer til at forfølge disse formål

Det vil typisk være en kombination af oplysninger, som du afgiver til os (f.eks. dit navn og dine kontaktoplysninger samt brug af sociale medier); oplysinger, som vi indsamler automatisk (f.eks. ved brug af cookies og lignende teknologier) og (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen) oplysninger, som vi indhenter fra tredjeparter (f.eks. offentlige opslag på sociale medier).

Vi anvender oplysningerne, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at markedsføre vores produkter, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

I visse lande, hvor det kræves i henhold til lovgivningen, sender vi dig alene materiale elektronisk, såfremt vi har dit samtykke hertil.

Support i forbindelse med alle ovenstående formål

  • at administrere din konto
  • at gøre det muligt for dig at anvende PMI-berøringsflader (f.eks. tilladelse til at forblive logget på en berøringsflade, som er reserveret alene til autoriserede brugere, at administrere din sprog-præference, knytte din indkøbskurv til dig)
  • korrespondere med dig
  • administrere dine aftaler med os eller nogen, der yder support til vores produkter og tjenester (eksempelvis om et nyt produkt eller service efter salg)
  • forbedre din oplevelse
  • administration og fejlfinding

Det vil typisk være en kombination af oplysninger, som du afgiver til os (typisk dit navn, password (eller lignende)) og oplysinger, som vi indsamler automatisk (f.eks. oplysninger om din enhed, samt cookies og lignende sporingsteknologier).

Vi anvender oplysningerne svarende til formålet herfor. Eksempelvis hvor vi administrerer din konto til at understøtte et køb eller for at yde service efter salg, anvender vi oplysningerne til at gennemføre vores kontraktforpligtelse over for dig som køber af vores produkter; hvor vi administrerer din konto til at vise dig vores produkter, støtter vi markedsføringen, og dermed anvender vi dem, fordi vi har en ligitim forretningsinteresse i at markedsføre vores produkter, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.

Forretningsanalyser og forbedringer

  • således at vi og vores forretningspartnere kan oplyse dig om potentielle muligheder for at blive involveret i markedsføringen af PMI-produkter
  • at gennemføre analyser og forbedringer (herunder af PMI-produkter, butikker, der sælger PMI-produkter, arrangementer, digitale PMI-berøringsflader samt de oplysninger vi (eller vores koncernselskaber) giver vores kunder)  

Det vil typisk være en kombination af oplysninger, som du afgiver til os; oplysinger som vi indsamler automatisk og (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen) oplysninger, som vi indhenter fra tredjeparter.

Vi anvender oplysningerne, fordi vi har en legitim forretningsinteresse i at analysere og forbedre vores forretning, vores produkter, PMI-berøringsfladerne, butikker og arrangement, og at invitere andre til at blive involveret i markedsføringen af PMI-produkter, som ikke tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder til at beskytte dine oplysninger.


Hvor vi ikke baserer vores oplysninger om dig på nogen af ovenstående, vil vi indhente dit samtykke, før vi behandler oplysningerne (hvilket klart vil fremgå af konteksten).

I visse tilfælde kan vi anvende oplysninger om dig på måder, der ikke er beskrevet ovenfor. Hvor dette er tilfældet, vil vi fremsende en supplerende persondatapolitik, der forklarer en sådan brug. Du bør læse en sådan eventuel supplerende politik sammen med denne politik.

Hvem deler vi dine oplysninger med og til hvilke formål?

Vi kan dele dine personoplysninger med:

  • PMI-koncernselskaber;
  • tredjeparter, som leverer produkter eller tjenester til PMI-koncernselskaber eller til dig;
  • PMI-koncernselskabers nøje udvalgte forretningspartnere og annoncører (i områder forbundet med vores produkter eller i overensstemmelse med deres stil og image), således at de kan kontakte dig med tilbud, som de mener, kan have interesse for dig, i henhold til dine præferencer; og
  • øvrige tredjeparter, hvor dette kræves eller er tilladt i henhold til lovgivningen.

Deling af oplysninger med andre PMI-koncernselskaber

  • Oplysninger om dig vil blive delt med Philip Morris International Management SA (baseret i Lausanne, Schweiz), hvor den centrale administration af behandlingen af personoplysninger for PMI-koncernselskaber finder sted. Philip Morris International Management SA behandler dine oplysninger til alle de formål, der er beskrevet i denne politik.
  • Dine oplysninger kan blive delt med det PMI-koncernselskab, der er ansvarlig for det land, hvori du bor (såfremt det ikke er det PMI-koncernselskab, som indledningsvis indsamlede oplysningerne) til alle de formål, der er beskrevet i denne politik.
  • Dine oplysninger kan blive delt med et hvilket som helst PMI-koncernselskab, som du kontakter (f.eks. hvis du er på rejse og ønsker at vide, hvor du kan købe PMI-produkter i et nyt land, eller hvor du kan få service eller support til PMI-produkter), for at forbedre den service, vi yder dig.

Du kan finde oplysninger om PMI-koncenselskaber og de lande, hvor de findes, her.

Deling af oplysninger med tredjeparter

  • Vi kan dele dine oplysninger med tredjeparter, som leverer produkter eller tjenester til PMI-koncernselskaber eller til dig (f.eks. rådgivere, udbydere af betalingstjenester, udbringningstjenester, detailhandlere, produktinstruktører, udbydere af oplysningstjenester samt udbydere af aldersverifikation).
  • Vi kan dele dine oplysninger med PMI-koncernselskabers nøje udvalgte tredjeparts forretningspartnere og annoncører (der udbyder produkter, som du måske forbinder med vores produkter, fordi de har et lignende image eller en lignende stil eller funktion), således at de kan kontakte dig med tilbud om produkter, tjenester eller med reklamer, som de mener, kunne have interesse for dig, i henhold til dine præferencer.
  • Vi kan dele dine oplysninger med øvrige tredjeparter, hvor det kræves eller er tilladt i henhold til lovgivningen, f.eks.: tilsynsmyndigheder, offentlige myndigheder; som svar på en forespørgsel fra en politimyndighed eller andre embedsmænd; når vi anser deling heraf for at være nødvendig eller passende for at forebygge fysisk skade eller økonomisk tab eller i forbindelse med en undersøgelse af en mistanke om eller faktisk ulovlig aktivitet; samt i forbindelse med organisatoriske omstruktureringer.

Hvor kan dine oplysninger blive sendt hen?

Som i alle multinationale selskaber, overfører PMI-koncernselskaberne oplysninger globalt. Dermed kan dine oplysninger blive overført globalt (såfremt dine oplysninger er indsamlet inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (”EØS”), betyder det, at dine oplysninger kan blive overført til lande uden for EØS).

Når oplysninger anvendes som beskrevet i denne politik, kan dine oplysninger blive overført inden for eller uden for det land eller område, hvor de er indsamlet, herunder til et land eller område, der ikke har tilsvarende standarder for databeskyttelse.

Eksempelvis kan PMI-koncernselskaber inden for EØS overføre personoplysninger til PMI-koncernselskaber uden for EØS. I alle tilfælde vil overførsel ske:

  • på baggrund af Europakommissionens afgørelser om tilstrækkelighed;
  • i henhold til passende sikkerhedsforanstaltninger, eksempelvis EU’s Standardkontrakterbestemmelser; eller
  • hvor det er nødvendigt for at opfylde forpligtelser i henhold til en kontrakt indgået mellem dig og os (eller implementeringen af præ-kontraktuelle tiltag på din opfordring) eller til at gennemføre eller opfylde en kontrakt indgået i din interesse mellem os og en tredjepart, som eksempelvis i forbindelse med rejsearrangementer.

I alle tilfælde vil der blive taget passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger i disse lande eller områder, i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

Vi implementerer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger, som vi opbevarer, mod uautoriseret videregivelse, brug, ændring eller undergang. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, anvender vi kryptering og andre teknologier, der hjælper med at sikre de oplysninger, du afgiver. Vi kræver ligeledes, at vores tjenesteudbydere overholder strenge databeskyttelses- og sikkerhedskrav.

Hvor længe opbevares dine oplysninger?

Vi opbevarer dine oplysninger så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, der ligger til grund for indsamlingen af de pågældende oplysninger. Herefter vil de blive slettet. Opbevaringsperioden afhænger af formålet til hvilket oplysningerne er indsamlet. Bemærk, at du i visse tilfælde har ret til at anmode os om at slette oplysningerne. Desuden er vi i visse tilfælde juridisk forpligtede til at opbevare oplysningerne; eksempelvis til skattemæssige eller regnskabsmæssige formål.

Normalt opbevarer vi oplysninger på baggrund af de kriterier, der er beskrevet i tabellen nedenfor:

 Type
 Forklaring/typisk opbevaringskriterie
  • markedsføring til dig (herunder markedskommunikation) (såfremt du anvender digitale berøringsflader og er kontaktbar)

Størstedelen af oplysningerne i din markedsføringsprofil opbevares, så længe dit markedsføringsforhold til os varer ved; eksempelsvis mens du fortsat anvender digitale berøringsflader eller svarer på vores kommunikation. Dog forældes visse elementer i din markedsføringsprofil med tiden, såsom registrering af hvordan vi interagerer med dig. Derfor sletter vi dem automatisk efter definerede perioder (typisk efter 3 år) alt efter, hvad der er passende i forhold til det formål, de blev indsamlet til.

  • markedsføring til dig (herunder markedskommunikation) (såfremt du ikke længere er i kontakt med os)

Dette er samme scenarie som ovenfor, men såfremt vi ingen kontakt har med dig over en længere periode (typisk 2 år), stopper vi med at sende dig markedskommunikation, og vi sletter din svarhistorik. Dette vil eksempelvis ske, såfremt du aldrig klikker videre til en invitation til et arrangement, logger på et digitalt berøringspunkt eller kontakter kundeservice i denne periode. Begrundelsen herfor er, at vi dermed antager, at du foretrækker ikke længere at modtage kommunikation fra os.

  • markedsføring til dig (herunder markedskommunikation) (såfremt du ikke er kontaktbar)

Såfremt du har registreret dig som modtager af markedskommunikation, men dine kontaktoplysninger ikke virker, så vil vi opbevare dine oplysninger i en periode på typisk 6 måneder for at give dig mulighed for at vende tilbage og rette oplysningerne.

  • markedsføring til dig (herunder markedskommunikation) (ufuldstændige registreringer)

Såfremt du påbegynder en registrering af dig selv i en database, men ikke færdiggør processen, eller såfremt du ikke accepterer berøringsfladens betingelser for brug), vil vi alene opbevare dine oplysninger i 6 måneder for at give dig mulighed for at vende tilbage og færdiggøre registreringen.

  • markedsanalyser

Såfremt du ikke er registreret hos os for andre formål (f.eks. markedskommunikation, garanti, kundeservice), og vi anvender offentligt tilgængelige oplysninger om dig for at få kendskab til markedet eller dine præferencer, vil vi opbevare oplysningerne i en kort periode for at gennemføre den pågældende markedsanalyse.

  • køb og garanti

Såfremt du foretager køb, vil vi opbevare detaljerne herom, så længe det kræves for at gennemføre salget og for at overholde eventuelle lovkrav (f.eks. til skattemæssige eller regnskabsmæssige formål). Såfremt du også registrerer en garanti på en enhed, vil vi opbevare detaljerne herom, så længe det er relevant i forhold til den pågældende garanti.

  • kundeservice

Såfremt du kontakter kundeservice, vil vi registrere sagen (herunder detaljer omkring din forespørgsel og vores svar) og opbevare denne så længe det er relevant for vores forhold; eksempelvis såfremt du får brug for at få udskiftet en enhed under garantien, eller såfremt dine seneste forespørgsler måtte være relevante. Midlertidige registreringer (f.eks. en automatisk optagelse af en telefonsamtale, hvor du beder om at blive viderestillet til en detailbutik) kan være relevante indtil mere permanente registreringer er foretaget og vil derfor alene blive opbevaret midlertidigt.

  • systemauditeringslogs

Systemauditeringslogs opbevares typisk for en periode på nogle få måneder.

  • forretningsanalytik

Forretningsanalytiske data indsamles typisk automatisk, når du bruger en PMI-berøringsflade og bliver kort efter anonymiseret/sammenlagt.

Hvilke rettigheder og valg har du?

Du kan have nogle af eller alle nedenstående rettigheder for så vidt angår de oplysninger vi opbevarer om dig:

  • anmode os om at få adgang til dem;
  • anmode os om at rette, opdatere eller slette dem;
  • anmode os om at begrænse vores brug heraf, i visse tilfælde;
  • gøre indsigelse mod vores brug heraf, i visse tilfælde;
  • trække dit samtykke til brugen heraf tilbage;
  • dataportabilitet, i visse tilfælde;
  • fravælge vores brug af dem til direkte markedsføring; og
  • indgive klage til den relevante tilsynsmyndighed i dit land (såfremt en sådan findes).

Vi gør det nemt for dig at udøve disse rettigheder, såsom links, hvor du kan afmelde dig, og angivelse af kontaktadresser i beskeder, du modtager fra os.

Visse mobilapplikationer, som vi tilbyder, kan også sende dig push-beskeder, eksempelvis om nye produkter eller tjenester. Du kan deaktivere disse beskeder i dine indstillinger på din telefon eller i appen.

Dine rettigheder afhænger af lovgivningen i det land, du bor i. Såfremt du bor inden for EØS, har du de rettigheder, der er angivet i skemaet nedenfor. Bor du uden for EØS, kan du kontakte os (se punktet “Hvem kan jeg rette spørgsmål til?") for at få yderligere oplysninger.

Rettigheder for så vidt angår de oplysninger vi opbevarer om dig
Yderligere detaljer (bemærk: visse juridiske begrænsninger gælder for alle disse rettigheder)
  • anmode os om at få adgang til dem

Dette indebærer bekræftelse af:

  • hvorvidt vi behandler oplysninger om dig;
  • vores navn og kontaktdetaljer;
  • formålet med behandlingen;
  • involverede kategorier af oplysninger;
  • kategorier af enheder, som vi deler oplysninger med, og hvor en enhed befinder sig uden for EØS og ikke drager fordel af Europakommissions afgørelser om tilstrækkelighed, har passende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger;
  • (såfremt vi er i besiddelse heraf) kilden til oplysningerne, såfremt vi ikke har indsamlet dem fra dig;
  • (i det omfang vi gør dette, hvilket du vil være blevet oplyst om) eksistensen af automatiseret beslutningstagning, herunder profilering, som medfører retsvirkninger for dig, eller væsentligt påvirker dig på lignende vis, og oplysninger om den logik, der er anvendt, samt væsentligheden og de forudsete konsekvenser af en sådan behandling for dig; og
  • kriterier for fastsættelse af den periode, hvori vi opbevarer oplysningerne.

På din anmodning fremsender vi en kopi af de oplysninger om dig, som vi anvender (forudsat at dette ikke påvirker andres rettigheder og frihedsrettigheder).

  • anmode os om at rette eller opdatere dem

Dette gælder, såfremt oplysningerne, som vi opbevarer, er forkerte eller ufuldstændige.

  • anmode os om at slette dem

Dette gælder såfremt:

  • de oplysninger, vi opbevarer, ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, vi anvender dem til;
  • vi anvender oplysningerne på baggrund af dit samtykke, og du kan trække dit samtykke tilbage (i så fald vil vi huske ikke at kontakte dig igen, medmindre du beder os slette alle oplysninger om dig, i hvilket tilfælde vi vil respektere dit ønske);
  • vi anvender oplysningerne på baggrund af legitime interesser, og vi ikke finder at vi, såfremt du gør indsigelse, har en overordnet interesse i fortsat at anvende dem;
  • oplysningerne er ulovligt indsamlet eller anvendt; eller

en lovbestemt pligt skal overholdes.

  • anmode os om at begrænse vores brug heraf

Denne rettighed gælder, midlertidigt mens vi undersøger din sag, såfremt du:

  • bestrider korrektheden af de oplysninger, vi anvender; eller
  • har gjort indsigelse mod vores brug af oplysninger på baggrund af legitime interesser

    (såfremt du gør brug af denne ret, vil vi oplyse dig herom, såfremt vi anvender oplysningerne igen).

    Denne rettighed gælder også såfremt:

  • vores brug er ulovlig og du modsætter dig sletning af oplysningerne; eller

vi ikke længere har brug for oplysningerne, men du har brug for dem for at godtgøre en påstand.

  • at gøre indsigelse mod vores behandling heraf

Du har i den forbindelse to typer rettigheder:

  • såfremt vi anvender dine oplysninger til direkte markedsføring: du kan ”framelde” dig (uden at du behøver retfærdiggøre det), og vi vil efterkomme din anmodning; og
  • såfremt vi anvender dine oplysninger på baggrund af legitime interesser til formål ud over direkte markedsføring, kan du gøre indsigelse mod brugen heraf til sådanne formål med en forklaring på din specifikke situation, og vi vil behandle din indsigelse.

 

  • trække dit samtykke til behandlingen heraf tilbage

Dette gælder, såfremt retsgrundlaget for vores brug af dine oplysninger er dit samtykke. I sådanne tilfælde vil det klart fremgå af konteksten.

  • dataportabilitet

Såfremt:

  • du har afgivet oplysninger til os; og
  • vi anvender disse oplysninger i en automatiseret proces, og på baggrund af enten dit samtykke eller for at opfylde en kontraktforpligtelse over for dig,

så er du berettiget til at modtage oplysninger fra os i et almindeligt anvendt format og berettiget til at anmode os om at overføre oplysningerne til en anden dataansvarlig, såfremt det teknisk set er realiserbart for os at gøre dette.

  • indgive klage til den relevante tilsynsmyndighed i dit land

Hvert land i EØS skal have en eller flere myndigheder til dette formål. 

Du kan finde kontaktdetaljerne her:

http://ec.europa.eu/justice/data-protection/bodies/authorities/index_en.htm

For andre lande, se venligst hjemmesiden for dit lands myndighed.

Landespecifikke punkter

Afhængig af i hvilket land, du befinder dig, kan du have visse yderligere rettigheder.

  • Såfremt du befinder dig i Frankrig, har du ret til at instruere os om, hvordan vi skal behandle oplysninger, vi opbevarer om dig, i tilfælde af din død (specielt hvorvidt vi skal opbevare eller slette dem, og hvorvidt andre skal have ret til at se dem). Du kan:
  1. udstede en generel instruks til en digital tjenesteudbyder registreret hos den franske databeskyttelsesmyndighed (”CNIL”) (denne instruks gælder for behandlingen af alle oplysninger om dig); eller
  2. give os en specifik instruks, der alene gælder for vores anvendelse af dine oplysninger.

Dine instrukser kan kræve overførsel af dine oplysninger til en tredjepart (men hvor oplysningerne indeholder oplysninger om andre, betyder vores forpligtelse til også at respektere deres privatliv, at vi ikke kan efterkomme dine instrukser fuldt ud). Du kan udpege en tredjepart som ansvarlig for at sikre, at dine instrukser følges. Såfremt du ikke udpeger en tredjepart, vil dine arvinger (medmindre du angiver andet i dine instrukser) være berettiget til at udøve dine rettigheder over dine oplysninger efter din død:

  1. for at administrere dit bo (hvorved dine arvinger kan få adgang til dine oplysninger for at identificere og indhente oplysninger, som kan være nyttige for at administrere boet, herunder digitale effekter eller data, der kan anses for værende familieminder, som kan overføres til dine arvinger); og
  2. for at sikre, at parter, der anvender dine oplysninger, bliver oplyst om din død (for at lukke din konto og begrænse brugen og opdateringen af dine oplysninger).

Du kan til enhver tid ændre eller trække dine instrukser tilbage. For yderligere oplysninger om behandlingen af dine personoplysninger i tilfælde af din død, se venligst Lov 78-17 af 6. januar 1978, artikel 40-1. Når du dør, vil du i sagens natur holde op med at bruge din konto, og vi vil slette dine personoplysninger i overensstemmelse med vores politik (se nærmere under punktet "Hvor længe opbevares dine oplysninger?")

Hvem kan du rette spørgsmål til?

Såfremt du har spørgsmål eller ønsker at udøve en rettighed, kan du finde kontaktdetaljer på PMI-koncernselskaberne og eventuelt navnet på den databeskyttelsesansvarlige, her. Kontaktdetaljerne vil også fremgå af eventuel kommunikation, som et PMI-koncernselskab måtte fremsende til dig.

Såfremt dit land har en databekyttelsesmyndighed, er du berettiget til at kontakte denne myndighed, såfremt du har spørgsmål. Såfremt det pågældende PMI-koncernselskab ikke kan hjælpe dig med dit spørgsmål, har du også ret til at søge afgørelse hos en national domstol.

Ændringer af denne persondatapolitik

Vi kan opdatere denne politik (og eventuelle tillæg hertil) fra tid til anden. Vi vil oplyse dig om ændringer hertil, hvor dette kræves i henhold til lovgivningen.

Senest ændret den 27. marts 2018. Du kan finde tidligere versioner af politikken her.